80% Reglen – forebyg stress i praksis

80% Reglen – forebyg stress i praksis

Det er utrolig enkelt at fortælle andre, hvad de skal gøre for at undgå stress, men vi vil opleve, at det, som så meget andet, er noget sværere at praktisere i hverdagen. Derfor skal vi også være varsomme med gode råd og løsningsforslag.

Dog er der én ting, jeg alligevel vil liste mig til at foreslå, nemlig 80% reglen.

Ved at følge 80% reglen, og derved forebygge stress, skal du anvende max 80% af din energi. Dit energiniveau forbliver derved stabilt, og du kommer ikke i energiunderskud. Det tager nemlig alt for mange ekstra ressourcer (som du ikke har) at opbygge energien igen fra 0.

Du kender det sikkert allerede: Tænk på weekenden. Fredag aften er du helt mast, lørdag hen ad eftermiddagen kan du mærke energien titte frem, mens du igen om søndagen er helt ok, bare du undlader at tænke på mandagens arbejdsprogram.

Sådan behøver det ikke være….

Det er muligt at ændre….

Det kræver en indsats….

….Men du kan sagtens!!!

Hvordan anvender vi så reglen i praksis. Og hvordan kan vi efterleve den. Her er et par eksampler:

  • Planlæg max 80% af din tid. På den måde er der plads til pauser, hyggesnak, uforudsete opgaver, at opgaver tager længere tid etc. For at gøre det operationelt, kan du indsætte 20% af din tid i arbejdskalenderen som IKKE bookbar tid.
  • Når du laver en opgave, så øv dig i at gøre det 80%. Spring gulvvasken over eller vent med stuen, køb desserten ved gæster, drop fancy layout ved præsentation, genbrug materiale, foreslå korte onlinemøder, spørg ind til din andel af en opgave i stedet for at gøre, hvad du tror, du skal.
  • Træn dig i at sænke kravene til dig selv. Lev med at 80% er nok og yderst menneskeligt. På den måde frisætter du også andre til at levere mindre.
  • Sænk dit tempo til 80%. Drop effektivitetstanken, og øv dig i at tro på, at du skal skynde dig:

Arbejd roligere, træk vejret dybt, spis, gå og snak langsommere og kør efter hastighedsgrænsen.

Ikke at det skal være et lokkemiddel, men jeg er sikker på, at du vil opdage, at der ikke er meget vigtigt, der glipper. Faktisk vil du blive forbavset over, hvor meget du kan nå samtidig med, at du har god energi og langt mere trivsel både på jobbet og hjemme.

I en organisation kan det kræve mod at tro på dette, og anbefale 80% reglen blandt medarbejderne. Det forstår jeg godt, men hvis I tæller tid brugt på fejl, rettelse heraf, sygefravær og glemsomhed blandt jeres ansatte, vil I ikke miste meget produktivitet. Det er jeg overbevidst om. I vil til gengæld opnå langt bedre målinger på trivsel og arbejdsglæde.

Valget er dit.

De varmeste hilsner fra Dorthe

Hvem er jeg?

Jeg har gennemført mere end 5.000 samtaler, og er uddannet Integrative Coach Professional ved The Ford Institute for Integrative coaching (FIIC), Debbie Ford USA (2007-2009). Derudover er jeg certificeret coach fra Manning Inspire (2004) samt stresscoach ved Bjarne Toftegård (2006) og NLP practitioner (2004).

Tidligere indlæg

Køb bogen: "Ramt af stress"

Referencer

Fra mig til dig - helt gratis

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Modtag gratis redskaber, tips og gode råd til håndtering af din stress. 

+ 1 kapitel af bogen “Ramt af Stress” – en guide til stressramte.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her, som udelukkende inspirerer dig til bedre trivsel.

Du kan altid afmelde dig igen