Den fysiske hygiejne har vi styr på! – men hvordan håndterer vi mental hygiejne under Covid 19

Den fysiske hygiejne har vi styr på! – men hvordan håndterer vi mental hygiejne under Covid 19

Utrygt, udfordrende, men også afslappende og lærerigt….

Det er svært at beskrive tiden med Covid 19 med et enkelt ord. Rigtig mange modsatrettede følelser har været på spil, både de gode og mindre gode. Jeg er blevet overrasket over, hvilke udfordringer jeg har haft, men bestemt også, hvor mange positive sidegevinster jeg har oplevet.

Første tanke var, da corona karantænen indtraf, at jeg skulle have optimalt udbytte af perioden. I mit hoved skulle jeg både arbejde med samtaler, udvikle nye projekter og tiltag, samtidig med at alle rum fra kælder til kvist skulle gennemgås og sorteres. Det blev mentalt alt for krævende for mig. Jeg kunne ikke finde ud af at slappe af. Det mest overraskende var, at jeg endnu engang faldt i den fælde, at mine egne krav blev for store. Heldigvis kender jeg mit mønster, og da alt jo er inden for min kontrol, betød det også, at jeg straks kunne tage en alvors snak med mig selv og slække på kravene.

På PLUS siden har været, at jeg nu har fået en dyb ro og accept af situationen, som gør, at jeg virkelig kan fordybe mig i faglitteratur, lægge puslespil (ikke siden barndommen), og at jeg tillader mig at bruge tid på at skrive, som jeg elsker.

Så indtil videre har jeg lært:

  • Fremover skal jeg tillade mig dage med fordybelse i faglitteratur og skrivetid. Tid, jeg tidligere kunne finde på at definere som ikke-produktiv tid, skal nu i kalenderen.
  • At de lange traveture IKKE skal skippes til fordel for kortere ture. De lange ture skal bare være lange, uden fokus på effektivitet og høj puls. Inspirationen blomster gevaldig ude i naturen.
  • At jeg SKAL fastholde mine kravsfrie rum, specielt om aftenen. Det giver mentalt ro i løbet af dagen, at der venter total afslapning senere.
  • At selv jeg kan lære at være teknisk, hvis jeg afsætter tid til læring
  • At coaching på telefonen er et fantastisk redskab
  • At det at skrive giver mig stor arbejdsglæde
  • At mit planlægningsgen skal overvåges ellers stikker det afsted med mig i negativ retning
  • At mit sociale behov fint dækkes ved få timers samvær i naturen. Den manglende forberedelse er et ekstra plus ift energi reserverne

Hvad med din mentale hygiejne?

Vi har vist styr på den fysiske hygiejne som vask af hænder og afspritning. Det går godt, og smittetrykket er igen på vej ned efter genåbningen. Men hvordan har du det mentalt? Husker du fokus på ”håndvask” af hjernen? Den har også behov for bevågenhed i denne særlige periode.

Som jeg beskrev ovenfor, har periode budt på mange modsat rettet følelser her hos mig, men jeg er landet et rigtig godt sted. Det kan selvfølgelig sagtens ændre sig, men jeg tænker, at hvis du ind imellem også har eller kan være udfordret, får du inspiration til små handlinger, der skaber bedre mentalt velvære.

De 5 tiltag, der giver mig mentalt trivsel:

 

Begræns nyhedsstrømmen – sæt frygten til dørs

Personlige har det været en lettelse at beslutte kun at checke nyheder morgen og aftenen. Det sker ganske kort, og jeg springer over de mest dystre artikler. Da mit hoved samtidig bliver mærkbart belastet ved at scrolle ned i endeløse baner på nyheder og andre sociale medier, besluttede jeg, at jeg hellere ville læse én god artikel, end at se de mange overskifter. Det har givet ro, og frygten sat til dørs.

Ud i naturen for kreativitetens skyld

Jeg elsker at være ude i naturen. Under covid 19 har jeg på gåturen droppet tidsperspektivet og måle apps og indført langt mere væren i naturen. Det giver ro og nærvær ift. mig selv. Jeg mærker, at mit humør stiger mærkbart udendørs, godt hjulpet på vej af foråret. Samtidig oplever jeg, at kreativiteten blomster. Idéerne kommer dumpende i en vedvarende strøm. Inspiration og virkelyst dukker op, og min mentale velbefindende øges.

Fastholdelse af rytme for mentalt overskud

Det er hårdt mentalt, hvis alt er til overvejelse dagligt. Hjernen elsker vaner og rutiner. Det kræver mindre energi af den. Den bliver ikke udfordret ved konstant stillingtagen. Af vane børster vi f.eks. vore tænder dagligt. Det kræver et minimum af mental energi, netop fordi det er en vane.

Ved at fastholde en vis form for rytme under covid 19 skåner du din hjerne. Her hos mig står jeg på hverdage op og begynder arbejdet, som jeg plejer. Arbejdsdagen slutter en time tidligere end normalt. Hver 14. Dag er en fridag sat i kalenderen til social samvær eller hjemlige hængepartier. Restitution er også programsat, så efter kl. 20 er der dømt læsning eller film. Nogle af jer ville dø af kedsomhed, men mit system falder til ro ved vished og gentagelsen.

Mindre krævende social kontakt for optimal udbytte af samvær

Ikke at jeg ikke vidste det, men nu er det skåret ud i pap, hvor godt gavn jeg har af de små lykkedepoter med andre i naturen. Under karantænen har det jo været eneste mulighed for social kontakt. Og jeg må sige – DET ER LIGE MIG! Samvær i 1-3 timer passer mig perfekt. Hellere kort, men hyppig samvær.

Samtidig er det mere afslappende ikke at skulle forholde sig til madlavning, indkøb og rengøring som tilfældet er ved besøg i hjemmet. Her er det blot kaffen under armen og så afsted ud i naturen. Pludselig finder vi nye måder at ses på: Fiskeri, vandreture, vin på badebroen og dukkert i søen. Fælleskabs følelsen plejes, hvilket er uvurderlig og nødvendigt for mental velvære, men måden at mødes på, kræver minimal anstrengelse. Jeg mærker optimal udbytte af samværet. Jeg er ikke træt, og har virkelig lyst til at ses. Selvfølgelig vil jeg ikke undvære spisning sammen med andre, men nye måder giver stor energi.

Mere fokusering og fordybelse – nervesystemet elsker det

Jeg er ikke stolt over at indrømme, at pga. begrænset muligheder, oplever jeg større ro efter de føromtalte begynder vanskeligheder. Jeg ønsker bestemt ikke en fortsættelse af karantænen, men jeg vil virkelig gerne fastholde roen i nervesystemet. Fordybelsen og fokuseringsevnen er balsam for mit system. Derfor vil jeg, når mulighederne for flere aktiviteter genskabes, huske at planlægge tid til fordybelse og ro. Ubevidst er jeg nok kommet til at betragte en sådan tid som spildtid, selv om jeg rationelt godt ved, det er en gang vås.

 

Hvem er jeg?

Jeg har gennemført mere end 5.000 samtaler, og er uddannet Integrative Coach Professional ved The Ford Institute for Integrative coaching (FIIC), Debbie Ford USA (2007-2009). Derudover er jeg certificeret coach fra Manning Inspire (2004) samt stresscoach ved Bjarne Toftegård (2006) og NLP practitioner (2004).

Tidligere indlæg

Køb bogen: "Ramt af stress"

Referencer

Fra mig til dig - helt gratis

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Modtag gratis redskaber, tips og gode råd til håndtering af din stress. 

+ 1 kapitel af bogen “Ramt af Stress” – en guide til stressramte.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her, som udelukkende inspirerer dig til bedre trivsel.

Du kan altid afmelde dig igen