Omkring 300.000 danskere lider af alvorlig stress – og hvert år dør 1400 danskere af stress-relaterede lidelser. Ikke sært at dommedagsprofetierne ligger lige til højrebenet, hvis man er ramt. Men der er håb, siger stresscoach Dorthe Lenbroch. For de fleste stressramte kommer styrket videre i livet.

Af Sanne Hansen

– Stress GÅR faktisk over. Nogle tror, det er en tilstand, man bliver i resten af livet. Det er benhårdt at være stresset, men man kan gøre noget. De fleste kommer videre på en god måde. Stresscoach Dorthe Lenbroch er fast i mælet og har noget at have sin sikkerhed i. Dels har hun flere forskellige coachuddannelser, den ene målrettet coaching af mennesker med stress og dels har hun selv været der. I håbløsheden og uroen og en langvarig sygemelding, da hun oplevede stress på egen krop.

Den onde spiral

– De mennesker jeg møder som coach er ansvarsfulde mennesker, der ikke accepterer, at der er noget, de ikke kan nå. De knokler på. De er sådan nogen, som vi alle gerne vil have som kolleger. Men de er ofteikke særligt gode til at sige nej eller bede om hjælp, forklarer Dorthe Lenbroch. Og er man først begyndt at få stresssymptomer, bliver det let en selvforstærkende spiral.

– Når man er stresset, er man mere bekymret og negativt fokuseret. Det er jo stressens væsen. Og der skal man passe rigtig godt på, at de negative historier ikke får lov at fylde ens univers. For dem får man nogle stykker af fra omgivelserne. Der kan det være en god idé at udfordre det lidt og læse nogle historier om mennesker, der er kommet videre efter stress.

Skridt for skridt mod et liv uden stress

Ifølge Dorthe Lenbroch er vejen til et liv uden stress faseopdelt. Første fase handler om accept, som er hele grundlagt for at tage fat på problemet.

– Når du mærker ubehag, så lad være med at gøre det til en vane at ignorere det. Snak med din mand, veninde eller en anden og væn dig til at sætte ord på, når du ikke har det godt.

Når accepten har indfundet sig, handler det om at genskabe balance fysisk og psykisk. Stress er en hormonel tilstand som skabes, når kroppen i al for lang tid har været i alarm-beredskab uden pauser. Stresshormonerne adrenalin og kortisol dannes i binyrerne. Adrenalin gør dig kampklar og parat til at yde en ekstra indsats, men kroppen er kun indrettet til at klare kortvarige adrenalinkick. Hvis påvirkningen er langvarig, skader den dig. Derudover udskilles det ”skurkagtige” stresshormon, kortisol. Skurkagtigt, fordi det på lang sigt er det hormon, der skader mest. Kortisol dannes ved udefinerbare trusler. Når du ikke ved, hvad din opgave er, når et ubehageligt møde indeholder elementer, du ikke kender og så videre. Og ved stor Kortisolproduktion udmattes den ramte – men kan ikke finde hvile. Samtidig svækker kortisol adrenalinproduktionen, og energi og kraft går tabt. På langt sigt nedbryder en overproduktion af kortisol vores immunsystem og hjerneceller, så der opstår problemer med hukommelse, koncentration, indlæring og følelsesmæssige forandringer. Symptomer, som mange stressramte kender.

Hvis stresshormonerne skal ud af kroppen igen, er der to helt afgørende handlingsstrategier. Den første er at motionere i moderat tempo. Derved starter en kemisk proces i kroppen, hvor der udløses stoffer, der giver bedre humør og bekæmper stress. Ro og afslapning er en anden meget vigtig ”ingrediens”. Skab et frirum, hvor du giver slip på krav, ansvar og forventningspres, og blot koncentrere dig om at være.

– Man skal beslutte sig for at give hjernen fri på et bestemt tidspunkt hver dag, fordi den har været på overarbejde alt for længe, når man er stresset. Tag en pause for dig selv. Lyt til klassisk musik. Kig ud i luften eller hør en mindfullness-CD, der kan hjælpe dig på vej til at anerkende de tanker, der kommer, men lade være med at gå ind i dem. Det kan man sagtens øve sig i, forklarer Dorthe Lenbroch. Mindfullness er en meditationsform, hvor man lærer at skelne mellem tanker, der skal handles på og tanker, som kører i ring og skaber stress. De sidste øver man sig i at acceptere, men ikke forholde sig til, så energi ikke spildes uhensigtsmæssigt.

Frem med luppen

Tredje fase er analytisk og handler om at finde stressårsager i arbejdsliv og privatliv og derefter finde måder at ændre sine betingelser på. Lav for eksempel en liste over dine symptomer og grund over, hvad der har sat dem i gang og hvilke følelser, der er involveret. Hvis du får hjertebanken inden et møde, er det så fordi du er bange, har dårlig samvittighed eller noget helt andet? Hvis du ikke kan sove, kredser tankerne så bekymret om arbejde eller privatliv – og bliv gerne mere specifik. Det gælder om at gå til værks som en detektiv og få blotlagt det, der stresser. Når du har et overblik over dine stressårsager, kan du gå i gang med at minimere dem. Nemmere sagt end gjort, men Dorthe Lenbroch peger på nogle bestemte strategier, som er vigtige at gøre til en fast bestanddel af livet, hvis man skal komme stressuhyret til livs. Vi skal kommunikere ønsker og behov klart, turde sige nej, kunne bede om hjælp, sige ”pyt” og interessere os lidt mindre for andres forventninger til os.

Stress – en forbandelse med sidegevinster

Det er Dorthe Lenbrochs erfaring, at mange kommer både godt og styrket videre efter stress.

– Stress er så hårdt, at de fleste helst ville have været det foruden og efterfølgende lever man jo altid med tanken om, hvorvidt det kommer retur. Men når det nu ER sket, så er der også mange gevinster. Typisk har stressen stået på i flere år, hvor livet har været en overlevelsesøvelse. Og det gør, at man bliver mere glad for det, der fungerer, når man er ovenpå igen og sætter meget pris på det nære. Og så har alle mine kunder lavet justeringer i deres liv, der gør, at de mærker livet meget mere, forklarer Dorthe Lenbroch.